Sådan laver du en sjov og relevant Ice breaker

En funktion som en Ice breaker sjældent har, er at være relevant for arrangementets tema, men det får du opskriften på her.
Til
Klogt hoved: Amalie Knirke T. Jensen

Mange møder, workshops og lignende arrangementer starter med en ice breaker eller en slags leg, for at man kan lære hinanden at kende. Faktisk har en icebreaker ofte flere funktioner. Den bryder isen, den får folk til at snakke med hinanden og ofte får den også folk til at lære hinandens navne at kende.

Menneske-bingo som ice-breaker

Ice breakeren “menneske-bingo” går i alt sin enkelthed ud på at få udfyldt sine plader og dermed få bingo. Men i stedet for tal, som man bruger i det almindelige bingo, skal man skrive navne ind i felterne. Se eksemplet på billedet ovenover. Der skal indsættes forskellige udsagn i felterne, og så får alle deltagere en plade hver. De skal nu gå rundt og snakke med hinanden for at finde ud af, om nogen af udsagnene passer på en person i rummet. Dette er en rigtig god ice breaker, fordi det ikke alene får folk til at lære hinandens navne at kende, og får dem til at starte med at snakke sammen, men også kan få dem til at snakke om noget, der er relevant for arrangementet alt efter, hvordan du udfylder felterne.

Udkast til menneske-bingo-pladen

Længere oppe finder du et billede af et udkast til en bingo-plade. Den består af en overskrift, nogle regler og herefter nogle felter med udsagn.

Overskriften kan meget passende altid være “menneske-bingo”. Det hjælper også tit folk med at få en idé om, hvad spillet går ud på. men du kan også ændre det, så temaet for arrangementet allerede er med i overskriften. Er det f.eks. et netværksmøde for iværksætter, kan du kalde det iværksætter-bingo osv.

Reglerne kan være en rigtig god idé at have med på bingo-pladen. Det er ikke nødvendigt, men det vil gøre det nemmere for deltagerne, som nok ikke har prøvet spillet før, når de kan læse eller gense reglerne i deres eget tempo. Husk også at forklare reglerne, selvom de står på papiret, så der er mulighed for at stille spørgsmål. De to vigtigste regler er “1) Find en person, der passer på udsagnet og skriv deres navn i den pågældende boks” og “2) Hver person må kun nævnes EN gang”. Første regel er vigtig, da det forklarer, hvad spillet går ud på. Regel nummer to kan du selv bestemme om skal med, men den gør, at deltagerne er tvunget til at snakke med flere i stedet for at finde én enkelt, som passer på mange felter. Du kan også tilføje flere regler alt efter, hvad du gerne vil have ud af spillet, men mere om det senere.

Felterne er selvfølgelig det vigtigste på bingo-pladen, da det er dem, som deltagerne skal udfylde med navne på andre deltagere. Det er også her, at du har mulighed for at gøre spillet super relevant for dit arrangement. I felterne kan du på eksemplet længere oppe se, at der allerede står “Nævn en person, som XXXX” Du skal erstatte X’erne ved at finde på et udsagn som f.eks. “elsker kage”. Altså ville feltet hedde “Nævn en person, som elsker kage”. Stregen skal blive stående, som en indikator for, at det er her deltagerne skal skrive navnet. For ar gøre spillet relevant, skal du finde på nogle udsagn, som passer til arrangementet. hvis vi f.eks. igen tager udgangspunkt i et netværksmøde for iværksættere, kan du bruge udsagn som “Nævn en person, som har en god idé til et projekt” eller “Nævn en person som ved, hvordan man søger fonde” eller “Nævn en person, som tidligere har haft succes med at iværksætte noget”. På den måde lærer deltagerne relevante ting om hinanden, og de kan allerede her begynde at snakke om temaet og blive inspireret til det i videre skal lave. Hvis du blot ønsker at bruge spillet, som en sjov måde at komme i snak på, kan du også vælge at lave udsagn, som kan få smilet frem. f.eks. “Nævn en person, som har en pinlig historie”, “Nævn en person, som synger hæsligt” eller “Nævn en person, som elsker noget, de fleste hader”. De kan både give et godt grin og give deltagerne lyst til at spørge lidt mere ind til hinanden. Ville du for eksempel kunne lade vær med at spørge hvad personen elsker, som alle andre hader? 

Antallet af felter bestemmes ud fra, hvor lang tid I vil bruge på spillet, og hvor mange deltagere, der er med. Hvis det er en forholdsvis lille forsamling, så kan det passe meget godt at lave et felt for hver person, bare husk at tænke over, om der er nogen, der passer til alle felterne. Det nytter ikke at der kun er EN, der passer på 9 ud af 10 og resten slet ikke passer. i hvert fald ikke hvis man benytter reglen om, at hver person kun må nævnes EN gang. Hvis der er mange deltagere, er det en god idé at lave flere felter, men det er også noget, du skal justere i forhold til tiden, om du ønsker, at de lærer nogle få at kende rigtig godt eller at alle får talt med alle osv. Det kan altså også her tilpasses, så det bliver så relevant som muligt for det DU ønsker at opnå med spillet og arrangementet.

 

Vinderen

Vinderen af spillet kan du også justere, så det passer til dine ønsker. Der behøver ikke at være en vinder. Du kan blot sige, at alle felter skal udfyldes. Du kan også beslutte at vinderen er den, der udfylder alle felter først. Hvis der er mange felter, og du gerne vil holde en bestemt tidsplan, kan du sige, at vinderen er den med flest fyldte plader efter 10 minutter. Hvis det er en meget stor plade, og du ikke er sikker på, hvor længe du vil lade dem spille, kan du også starte med at sige, at den første vinder er den med én fyldt række, herefter er det den med to fyldte rækker osv. ligesom man ofte gør i almindelig bingo. Der er altså et utal af måder at finde en vinder, så det er bare med at være kreativ.

 

Sådan laver du pladen

Den nemme måde at lave menneske-bingo-pladen på, er i Word. I et almindeligt Word-dokument kan man indsætte en tabel, hvor man selv bestemmer, hvor mange felter der skal være, og man kan skrive i felterne. Det er meget simpelt og nemt, men det kræver at du printer en plade ud til hver enkelt spillet.

Den miljøvenlige måde at lave bingo-pladen på er at lave en enkelt stor plade. f.eks. ved at tegne den på en tavle. Herefter kan deltagerne skrive navnene i deres egne noter eller forsøge at huske dem i hovedet. Fordelen ved denne metode er, at deltagerne selv har navnene, enten skrevet ned eller i hovedet, hvilket tvinger dem til at huske på hinandens navne og udsagn. Den er især god at bruge, hvis det er en lille forsamling, og du ønsker, at personerne skal lære hinanden godt at kende. Hvis der er mange deltagere og mange felter bliver den dog meget hurtig for besværlig at bruge for for deltagerne. Hvis du vælger at gå med denne metode, er det stadig vigtigt enten at skrive reglerne, hvor folk kan se dem, eller være helt sikker på, for at alle har forstået reglerne korrekt inden, I går i gang. Det kan især være en god idé at have reglerne stående, hvis du vælger at benytte flere regler.

 

Udvidelse af reglerne

For at gøre spillet endnu mere relevant for lige netop dit arrangement, kan du også vælge at udvide reglerne. Du kan f.eks. skrive, at man må (eller ikke må) nævne nogen, som ikke er i lokalet, eller at man må (eller ikke må) nævne sig selv, og at man må (eller ikke må) nævne nogen, som man ikke har snakket med, men som man ved lever op til udsagnet. Hvis du gerne vil bruge spillet til, at folk kommer i dybden med de udsagnet, som du har fundet på, så kan en rigtig god regel være, at de skal kunne forklare baggrunden for udsagnet. Hvis de f.eks. skriver, at Mette har et kæledyr, skal de kunne sige, noget om det kæledyr. Eller hvis de skriver, at Jørgen har en god historie, så skal du kunne fortælle historien osv.

 

Held og lykke

Du har nu en opskrift på, hvordan du kan designe en ice breaker, så den passer perfekt til dit arrangement. Det kan virke lidt kaotisk lige til at starte med, men når først man har fanget konceptet, er det faktisk super nemt, og har man først lavet et udkast kan man nøjes med at justere den en smule og få den til at passe til alle de arrangementer, man skal holde. Så er det bare med at prøve dig frem og se hvilken kombination, som passer bedst til dig, og dine ønsker. Held og lykke! 

Bonus boks

Støt de kloge hoveder

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn
Share on whatsapp
WhatsApp
Share on email
Email

Hvad er du god til?

Tilføj dit bidrag, bliv én af de kloge hoveder og vær med til at hjælpe andre med at gøre en forskel.
Gør en forskel

Rettelser eller tilføjelser til artiklen?

Vær med til at skabe en Wikipedia til at gøre en forskel
Open source

Relaterede redskaber

Lær at gøre mere med mindre

Sådan når du et årsmål på 90 dage

Vi kender det alle sammen. Vi sætter et mål, vi virkelig brænder for, men som dagene går kommer vi ikke rigtigt tættere på. Her får du opskriften på, hvordan du når dit årsmål på 90 dage.

Læs mere
Portfolio Tags
Modtag nye redskaber i din indbakke