Projekttoget: Et redskab til at visualisere projekter og koordinere opgaver

I ved, at I vil lave et projekt. Men har I overvejet, hvorfor I vil lave det? Find ud af, hvad der driver jer til at lave projekter, så I kan sejle uden om projekternes Bermudatrekant.
Klogt hoved: Julie Meldgaard Smidt & Frontløberne

Hold overblikket med projekttoget

Projekttoget er et simpelt og fleksibelt værktøj, der giver jer et fælles overblik over projektets forskellige elementer. Hvem gør hvad? Og hvilke ting skal I have styr på? I kan bruge Projekttoget til at koordinere internt og fordele opgaver i løbet af processen.

“Projekttogets formål er at skabe et visuelt overblik over projektets elementer og gøre det nemt at koordinere opgaver.“

Julie Meldgaard Smidt & Frontløberne Tweet

Projekttogets elementer

Projekttogets formål er at skabe et visuelt overblik over projektets elementer og gøre det nemt at koordinere opgaver.

  1. Sted
  2. Økonomi
  3. Booking
  4. Frivillige
  5. Praktisk + Teori
  6. PR
  7. Pynt + Byg
  8. Afvikling
  9. Mål
  10. Oprydning
  11. Evaluering

 

Hvordan bruger man projekttoget?

Inden i går igang, skal I finde et stort stykke papir og nogle tusser.

  1. Tegn toget på et stort stykke papir, og hæng det op på væggen.

  2. Udfyld skorstenen med jeres vision eller formål og flaget med jeres mål og eventuelle delmål. I kan også udfylde jeres individuelle mål med projektet her.

  3. Udfyld need to og nice to i de vogne, I kan på nuværende tidspunkt. Need to er opgaver, der SKAL løses, mens nice to er ting, der kunne være fede at have med. Med den opdeling kan I prioritere opgaver i pressede situationer (for eksempel lige inden afviklingen).

  4. Skriv navnet på den ansvarlige ud for opgaverne, og tal om, hvor mange personer der er brug for til at hjælpe med de forskellige opgaver.

  5. Tag udgangspunkt i toget, når I mødes i teamet. Brug det til at gøre status, skabe overblik og koordinere nye opgaver.

Bonus boks

Støt de kloge hoveder

  • Om Det Kloge Hoved: Julie er en engageret ildsjæl og en del af Frontløberne, der er en åben projektplatform for unge kulturskabere mellem 16-35 år. Hun har bl.a. været med til at skrive projekthåndbogen og skabt et have af kulturprojekter i Århus og omegn.
  • Hvordan kan du hjælpe: Julie har sammen med Frontløberne og deres brugere samt TuborgFondet lavet en fantastisk guide til håbefulde unge projektmagere, der hedder Projekthåndbogen. Check den ud!

Seneste redskaber

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn
Share on whatsapp
WhatsApp
Share on email
Email

Hvad er du god til?

Tilføj dit bidrag, bliv én af de kloge hoveder og vær med til at hjælpe andre med at gøre en forskel.
Gør en forskel

Rettelser eller tilføjelser til artiklen?

Vær med til at skabe en Wikipedia til at gøre en forskel
Open source

Relaterede redskaber

Portfolio Tags
Modtag nye redskaber i din indbakke