En guide til Pomodoro-teknikken i praksis

Hold hovedet klart, kom sikkert igennem hverdagens opgaver og undgå at gå i krig med familien
Jonas Sylvester Kaspersen - Klogere End Corona
Klogt hoved: Jonas Sylvester Kaspersen

Hvordan virker Pomodoro-teknikken?

For tre minutter siden noterede jeg på en post-it at jeg skulle skrive denne Pomodoro-artikel færdig. Inden jeg gik i gang aktiverede jeg Pomodoro-uret i min Google Chrome extension – Marinara: Pomodoro® Assistant. Det viser nu at der er 22 minutter tilbage indtil jeg skal holde en aktiv pause på mindst fem minutter. I løbet af de 25 minutter vil jeg hverken lade mig forstyrre af Corona-overspringshandlinger, familiemedlemmer eller notifikationer på min telefon. Målet er at jeg kan fokusere på at skrive denne artikel færdig uden at blive distraheret. 

“Pomodoro teknikken er ikke rocket science, men et fantastisk redskab i tider, hvor man har en tilbøjelighed til at blive let distraheret og/eller have mange bolde i luften.“

Godt så, lad os tage to skridt tilbage. Hvorfor skriver jeg om Pomodoro teknikken?

Som en del af #KlogereEndCorona ville jeg bidrage med et redskab, der kunne gøre livet lidt mere overskueligt i denne usikre Corona-tid. Vi skal konstant bryde med vores vaner, omstille os på nye informationer og undgå at være sammen med andre. 

Pomodoro teknikken er ikke rocket science, men et fantastisk redskab i tider, hvor man har en tilbøjelighed til at blive let distraheret eller have mange bolde i luften. Det var den første tanke, der dukkede op i mit hoved, fordi jeg selv har været tilbøjelig til at tjekke nyhedsmedier lidt for mange gange. Vi bliver bombarderet med information og er alle igang med at vænne os til et hverdagsliv, der er vendt på hovedet. Samtidig skal vi stadig holde gang i hjulene – i huset, på arbejdet (hjemmefra) eller som en del af sundhedsvæsenet. 

Struktur i hverdagen og ro i sjælen

Min kollega har et barn derhjemme og skal sørge for hjemmeundervisning. Samtidig skal de undgå at gå i totterne på hinanden – og hun skal forsøge at få lavet lidt arbejde. Med tusindvis af nye uforudsete hjemmearbejdspladser er det blevet endnu vigtigere at kunne jonglere mellem arbejds- og fritidsliv og skabe lidt struktur i hverdagen.

Jeg håber at det kan hjælpe til at lidt flere mennesker får ro på sjælen imens de sidder derhjemme. Samtidig kan Pomodoro teknikken forhåbentlig hjælpe til at vi kommer ud på den anden side af Corona krisen uden at have startet en krig med vores familie eller roommates. Og måske kommer du endda ud med nogle gode nye vaner og er klar til at hjælpe med at åbne Danmark op igen. 

Men nok med filosofien. Down to business, her kommer Pomodoro teknikken skåret ud i pap. 

Pomodoro teknikken skåret ud i pap

Pomodoro teknikken kan hjælpe både iværksættere, enkeltmandsvirksomheder, digital nomader, hjemmekontorer og mindre teams, der gerne vil arbejde mere effektivt. Ja, faktisk hvem som helst, der har brug for at få lidt mere struktur ind i deres hverdag. 

Pomodoro teknikken er et redskab til at holde fokus samt undgå overspringshandlinger. Hovedprincippet i Pomodoro teknikken er at arbejde effektivt i små koncentration intervaller af 25 minutter ad gangen, da vi som mennesker kun kan koncentrere os i en begrænset periode. Efter de 25 minutter følger 5 minutter pause (hvor du rent faktisk holder pause væk fra opgaven!). I de 25 minutter gælder det om at holde 100 % fokus på en opgave og undgå forstyrrelser, så vi i sidste ende kan arbejde mere effektivt på mindre tid.

Sådan kommer du igang med at bruge Pomodoro teknikken

1. Find arbejdsro

Find et sted, hvor du ikke bliver forstyrret. Alfa omega, hvis du er på et kontor eller et rum, hvor der er andre, så fortæl dem at du går i gang med en række arbejdsintervaller. Det er helt okay at sige til melde ud at man ikke vil forstyrres. 

Luk desuden dit mailprogram (sørg for at du ikke får nye notifikationer) og pak telefonen væk (det er ikke så farligt, og der er meget få ting, der ikke kan vente 25 minutter).  

2. Organisér dine opgaver

Hvis du ikke allerede har det, så lav liste over de opgaver du skal have udført. Mangler du overblik eller har har du rigtig mange opgaver, kan det give mening at tømme hovedet. Brug 5 minutter på at skrive alle de opgaver ned du kommer i tanke om. Herefter kan du sortere og prioritere dem efter, hvad der rent er vigtigt og aktuelt. 

3. Start på opgaven og første pomodoro-interval

Inden du sætter intervallet i gang, er det vigtigt at du definere hvilken opgave du vil arbejde på. Du kan enten skrive den ned, eller hvis du laver pomodoro-intervaller sammen med andre fortælle dem, hvad du går i gang med. På den måde, holder du fokus på én opgave og når de 25 minutter er gået kan du evt. give din pomodoro-makker et lyn-resume om, hvor langt du er nået. Når du har defineret opgaven, sætter du en timer på 25 minutter og går i gang. 

4. Efter første pomodoro-interval

Når de 25 minutter er gået er det vigtigt at du holder cirka fem minutters pause (!). Herefter går du i gang med et nyt interval med en defineret opgave, der godt kan være den samme såfremt du ikke blev færdig. Når du har gennemført tre til fire pomodoro-intervaller, er det en god idé at holde en længere pause (løb en tur, spil et spil eller snak med dine nærmeste) på mindst 30 minutter før du fortsætter intervallerne. For at komme godt i gang er det dog vigtigt at du ikke køre for mange intervaller ad gangen, så du stille og roligt kan komme ind i en rytme. Som tiden går vil du også kunne lave flere og måske også længere intervaller på 30 til 40 minutter. Det vil give mening, hvis du er kommet ind i en god rytme og måske arbejder på en større opgave. 

Pomodoro-teknikken er ikke en endelig facitliste, men blot et redskab til at holde fokus og gøre din hverdag mere overskuelig. God fornøjelse! 

Bonus boks

Støt de kloge hoveder

  • Om Det Kloge Hoved: Jonas er iværksætter, ildsjæl og konsulent indenfor digital og strategisk udvikling for mikrovirksomheder og social entreprenører.
  • Hvordan kan du hjælpe: Du kan hjælpe ham ved at følge Iværksætter Lolland og dele budskabet om Klogere End Corona. Læs mere i linket nedenfor

Seneste redskaber

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn
Share on whatsapp
WhatsApp
Share on email
Email

Hvad er du god til?

Tilføj dit bidrag, bliv én af de kloge hoveder og vær med til at hjælpe andre med at gøre en forskel.
Gør en forskel

Rettelser eller tilføjelser til artiklen?

Vær med til at skabe en Wikipedia til at gøre en forskel
Open source

Relaterede redskaber

Portfolio Tags
Modtag nye redskaber i din indbakke