
- Koncept og projektudvikling
- Redskabstype: Få overblikket
- Brainwalking, Idéudvikling, Planlægning, Projekthåndbogen
- Mindste tidsforbrug: 10 minutter
Brainwalking: Test, kvalificering og udvikling af dine idéer
Brainwalking er en version af den klassiske brainstorm, som er god til at aktivere alle deltagere og potentialt skabe mange idéer. I Brainwalking skriver hver deltager eller gruppe én idé på et stort stykke papir og hænger det på en væg, hvorefter de andre deltagere – i stilhed – rokerer rundt ved hver stykke papir og videreudvikler idéen eller kommer med nye idéer.
På denne måde bygger Brainwalking på princippet om krydsbestøvning ved at lade deltagerne udvikle hinandens ideer på en struktureret måde, hvor du udnytter viden og kreativitet fra alle deltagerne i lokalet.
“Tag efter tur en post-it op med en idé. Løft den, så alle kan se den, og tag en runde, hvor alle skyder løs med nye perspektiver eller tilføjelser til idéen.“
Sådan bruger i brainwalking i praksis
Spred alle jeres genererede idéer ud på et bord, og stil jer omkring det.
Tag efter tur en post-it op med en idé. Løft den, så alle kan se den, og tag en runde, hvor alle skyder løs med nye perspektiver eller tilføjelser til idéen. Suppler hinanden ved at sige: “Og så…”, og den næste: “og så…”. Det kan lyde fjollet, men det virker.
Når ingen har mere at tilføje, tager I en ny post-it med en idé. Noter kommentarerne undervejs.
Bonus boks
- Redskabet er en del af Projekthåndbogen, der er udviklet af Frontløberne i samarbejde med TuborgFondet. Læs mere om Projekthåndbogen her.
- Hack: Prøv at kombinere de forskellige idéer på tværs. Tag to post-its op ad gangen. Eller ti! Brug tid på at kvalificere jeres idéer, inden I udvælger den, I vil løbe med. På den måde bliver I klogere på idéerne og har et solidt grundlag for at vælge den bedste.
- Tip til Facilitator: Sæt fart på øvelsen, så det ene “og så” afløses af det næste. Hjælp teamet på vej ved at opfordre til mere tempo.
Støt de kloge hoveder
- Om Det Kloge Hoved: Julie er en engageret ildsjæl og en del af Frontløberne, der er en åben projektplatform for unge kulturskabere mellem 16-35 år. Hun har bl.a. været med til at skrive projekthåndbogen og skabt et have af kulturprojekter i Århus og omegn.
- Hvordan kan du hjælpe: Julie har sammen med Frontløberne og deres brugere samt TuborgFondet lavet en fantastisk guide til håbefulde unge projektmagere, der hedder Projekthåndbogen. Check den ud!